WEBSITETS INDHOLD OG BUDSKABER
Der fokuseres ofte på formen og det grafiske design af et website, men i sidste ende er indholdet naturligvis altafgørende.
Internettet adskiller sig fra andre medier på en række områder, bl.a. ved at brugeren hurtigt skimmer indholdet og springer mellem internetsiderne for at finde relevant information.
Det er mere anstrengende for øjnene at læse på en skærm end på papir, og folk læser kun sjældent en lang webtekst fra den ene ende til den anden.
Derfor er det vigtigt at teksterne skrives og indholdet struktureres så de er optimeret til internet-mediet. Teksterne skal i udgangspunktet gøres lettilgængelige for både bruger og søgemaskiner.