KRISEKOMMUNIKATION
Krisekommunikation er afgørende, hvis en sag, virksomhed eller produkt kommer i modvind i medierne. En krise i medierne kan opstå, hvis en virksomhed ikke opfattes som ansvarlig, hvis der er problemer med et produkt eller hvis en sag ikke opfattes som etisk forsvarlig.
Mange kriser udspringer og forværres af at man som virksomhed ikke handler i overensstemmelse med det man siger at man gør eller den gængse opfattelse af virksomheden. Den bedste forebyggelse af kriser findes således i en gennemarbejdet og troværdig kommunikationsstrategi.
Man kan dog ikke gardere sig 100 procent mod kriser, da der ofte vil være aktører som kan drage fordel af en krise og dårlig omtale.
Her kommer krisekommunikation ind i billedet. Krisekommunikation tager udgangspunkt i et detaljeret kriseberedskab, der kan indeholde følgende elementer:
- Issues management, hvor man på forhånd har defineret og taget stilling til potentielle problemer. Issues management kan føre til ændret adfærd i en organisation og danne baggrund for virksomhedens hovedbudskaber og Q&As.
- Hovedbudskaber, der præcist fortæller virksomhedens holdning og budskab.
- Q&As, der tager højde for alle tænkelige spørgsmål og svar i de forskellige krisesituationer.